Leffe Triple er en slagkraftig belgisk blond, overgæret klosterøl med hele 8,5 % alkohol med en flot gylden, orange farve, frugtagtig aroma og langvarende hvidt skum. Nydes bedst kælderkold.
Leffe Triple har alle den belgiske lyse, overgærede øls kendetegn. Farven er flot gylden, hvilket understreges af den orangebrune flaske, og aromaen der møder dig, når du knapper den op, er frugtagtig med strejf af malt, honning, karamel og alkohol.
Øllen drikkes bedst af et pokalformet glas, og når du hælder den op, kan du glæde dig over det langvarige, hvide lag skum på toppen og den boblende kulsyre.
Leffe Triple føles blød og cremet med en dejlig, sød krop og et lille strejf af gær. Har en let karamelagtig eftersmag med noter af krydderi.
Perfekt til en god hyggestund i gode venners lag, eller når dagens oplevelser skal fordøjes, og der skal slappes af efter en hektisk arbejdsdag.