Alle priser er inkl. pantGratis levering fra kr 500Personlig leveringKlik her for at se næste leveringRing til Ølhandleren: Tlf. 29242433
Leffe Blond

Leffe Blond

Varenr. 585648
fra Anheuser-Busch InBev
DKK 24,00
Alkohol: 6.6 %
Indhold: 33 cl
Type: Blond
Glas: Pokal
Serverings temp: 6 - 8 grader

Leffe Blond er en ærketypisk blond klosterøl med en flot, gyldenblond kulør, samt en overraskende fyldig smag og et flot lag cremet skum på toppen. Det er øl for kendere og elskere af den stolte belgiske klosterøl-tradition.

Leffe Blonde er sammen med Leffe Brune den mest kendte af de mange forskellige øl, der er brygget efter de gamle, traditionsrige opskrifter fra Leffe-klosteret i Belgien. Den version af Leffe Blonde, du kan nyde i dag, er således baseret på den oprindelige opskrift, der fortaber sig langt tilbage til tiden omkring 1150’erne, hvor Leffe startede produktionen af deres velkendte klosterøl.

Et legendarisk møde

Forskellen på den oprindelige og den moderne Leffe Blonde er, at bryggeprocessen er blevet kommercialiseret og moderniseret til vore dages bryggemetoder. Ingredienserne er stort set de samme.

Startskuddet til den moderne udgave af Leffe Blonde lød omkring 1952, hvor klosterets abbed Nys mødtes med den velrespekterede brygger Albert Lootvoet, for at blive enige om, hvordan klosterets stolte tradition for ølbrygning kunne genoptages i moderne regi.

På det tidspunkt havde der ikke været brygget Leffe-øl siden omkring 1809, hvor produktionen helt standsede, efter det var gået støt ned af bakke siden den franske revolution.

Smager så du kan høre historiens vingesus

Det første produkt af dette møde var Leffe Brune og kort tid efter blev også Leffe Blonde lanceret. Siden har den blonde, gyldne øl overrasket alverdens øldrikkere med sit fyldige skum, en smag af sødmefyldt malt med et strejf af krydderier og en let bitter, ristet eftersmag.

Øllen er perfekt til forretter eller som en forret i sig selv. Går godt sammen med de fleste madretter, og passer også fint til hvid- og blåskimmeloste som f.eks. Camembert eller brie og andre bløde oste.

Nydes bedst ved lidt over køleskabstemperatur i et pokalformet glas. Hold glasset op mod lyset efter ophældning og nyd synet.

Alle priser er inkl. pant
Gratis levering fra kr 500
Personlig levering
Ølhandleren bruger coockies, læs mere under vilkår

Kurven er tom

-->
er nu lagt i kurven.
Shop videreGå til kurven