Alle priser er inkl. pantGratis levering fra kr 500Personlig leveringKlik her for at se næste leveringRing til Ølhandleren: Tlf. 29242433
Kasteel Cuvee du Chateau, er brygget med forbillede i en Donker der har lagret i 10 år.

Kasteel Cuvee du Chateau - 75 cl

fra Brouwerij Van Honsebrouck
DKK 78,00
Alkohol: 11 %
Indehold: 75 cl
Type: Mørk stærk belgisk ale, Årgangsøl
Glas: Tulipan eller pokal
Serverings temp: 12 - 16 grader

Her har du ifølge bryggeriet fat i en mørk og kraftig gourmet eller gastronomisk øl. Der er her tale om en øl, der absolut kan erstatte og vinde over en kraftig rødvin når middagsbordet byder en kraftig og smagfuld kødret, eller måske foie gras.

Smagen af 10 års lagring

Cuvée du Chateau er brygget så den efterligner smagen af en Kasteel Donker, der har lagret i slottets (byggeriet er tilknyttet et slot) kælder i mindst 10 år. Om dette er sandt må stå hen i det uvisse, idet jeg aldrig har smagt en 10 år gammel Donker (endnu!).

Sandt eller ej, så byder denne øl på en enorm fylde og smag, fra mørke modne frugter, som dadel, figen og rosin, hertil brændt karamel og lakrids. En ”tyk” øl med god balance.

Øl til mad

Denne øl går rigtig godt til kraftige kødretter der kræver modspil. Kulsyren og den smule brændte bitterhed der er i øllet, er med til at fremhæve smagsoplevelsen af både øllet og den tilhørende ret.

Denne øl vil ligeledes gøre sig særdeles godt til et ostebord med stærke blåskimmeloste og andre kraftige oste.

Ølhandlerens personlige note

Da der er påtrykt årstal på flaskerne, kunne det indikere at der her er tale om en øl der men fordel kan lageres i flere år fremad. Om dette vil være en succes, kan kun tiden fortælle os, idet denne øl ikke blev introduceret før i år 2010. Samtidig er øllen brygget for, at skulle gengive smagen af en 10 år gammel Kasteel Donker, og efterfølgende er den både filteret og pasteuriseret, hvilket tyder på at bryggeren ikke ønsker at den skal udvikle sig yderligere.

En ting er sikkert, jeg vil gemme et par flasker og selv bedømme udviklingen om nogle år.

Alle priser er inkl. pant
Gratis levering fra kr 500
Personlig levering
Ølhandleren bruger coockies, læs mere under vilkår

Kurven er tom

-->
er nu lagt i kurven.
Shop videreGå til kurven