Beauty & Beer fra Hop Bottle Brewery, er forår på flaske.
Brygget for første gang lige inden påske i 2018. En "Old School" lager med generøse mængder humle. Ikke mindre end fem forskellige malttyper og tre humlesorter, er med til at gøre denne relativt lette øl, til en dejlig forfriskende oplevelse.
Øllet er en smule uklart, hvilket nok skyldes, at der er brugt en smule hvedemalt i brygget. Hveden bidrager sammen en muchermalten med en smule fylde og rundhed, mens smagsoplevelsen hovedsagligt drives af humlen.
Armoaen leder tankerne hen på foråret, hvor små skud springer ud, alt er stadig sart og skrøbeligt. Der fornemmes både cirtus og fyrnåle, mens en behagelig bitterhed bliver hængende efter sidste tår.
Man bør ikke skamme sig hvis man nyder Beauty & Beer i store slurke.